I dette samskabelsesprojekt har vi planlagt at lave vores eget superhelte-univers. Dette superhelte-univers retter sig mod en kinesisk børnehave, Mdodo, altså børn i alderen 4-5 år. Vi har valgt temaet sammenhold, hvilket retter sig mod Dorthe Marie Søndergaards tanker; Rent socialpsykologisk er vi afhængige af at tilhøre et fællesskab, hvilket vil have påvirkning på inklusion, eksklusion og den generelle trivsel hvilket vi vil arbejde anerkendende med.

Mdodo ønsker at være en institution som er kendt på en legende tilgang og derfor ønsker  de nye idéer til at lære gennem leg. Vi håber dermed at kunne afgive idéer til dem og ligeledes tilegne os nogle fra dem.

Teknik

I dette projekt kommer vi til at have fokus på to dele ift. teknik og brugen af dette. Den første del omhandler redigering og optagelse af vores 3 primære videoer. Vi vil benytte forskellige tekniske redskaber i form af spejlrefleks kamera og mikrofon for optimal video- og lydkvalitet, samt for at kunne implementere effekter i filmen. Til sammenklipning af filmene og implementering af effekter vil programmerne Adobe Premiere Pro, Adobe After Effect blive brugt samt Adobe Photoshop til redigering af billeder. Det forventes ikke at vores samskabelse partner bruger samme programmer da det kræver en vis teknologiforståelse for at benytte programmerne. Derudover bliver greenscreen brugt til at indsætte vores ønskede baggrund eller effekter. Vi kommer til at bruge et kamerastativ for at opnå den bedst mulige stabilitet under optagelserne. Vi nedtoner dermed flimmer reduktion i vores kommunikation, hvilket forhåbentlig vil gøre det utvetydigt.  

Herudover har vi fokus på hvad vi forventer af vores samskabelse partner, Mdodo. Vi tager hensyn til personalets teknologiforståelse og målgruppens alder. Vi ønsker blot at målgruppen filmer via et medie, som kan uploade både billeder og multimodale elementer. Udover dette har vi fokus på hvad der er ladsiggøreligt på kommunikationsvinklen, hvilket kommer til at foregå gennem Wechat, da Kina ikke har mulighed for at anvende bl.a. Facebook og YouTube.

Tema

Vi har fået tildelt målgruppen 4-5 år og sætter fokus på sammenhold som et overordnet tema gennem leg og læring. Vi vil sammen med den kinesiske børnehave, Mdodo, samskabe dette univers, og finde måder hvorpå leg kan være med til at skabe sammenhold. Inklusion, eksklusion og generelt mobning er vigtige emner at tage hånd om. Vi vurderer at sammenhold, er et relevant tema, uagtet kulturforskelle og målgruppe alders diversitet, idet sammenhold er et vigtigt parameter for trivsel, uanset om man er 0 eller 100 år gammel. Når man snakker om sammenhold, sammenfatter det egentlig ovenstående.

Inklusion:
I denne målgruppe er det vigtigt at fokusere på inklusion, for at skabe sammenhold, skal alle børn have lige deltagelsesmuligheder i en given aktivitet, foruden specifikke færdigheder. For at kunne uddybe inklusion, bruger vi redskabet, Inklusionsblomsten. Inklusionsblomsten af Rasmus Alenkær er et redskab, som man i pædagogisk praksis kan anvende, for at hjælpe med inklusion ved at tilpasse miljøet til den målgruppe, man arbejder med. For at inklusionen finder sted, skal de fire parametre være i spil. Anerkendelse og accept, tilstedeværelse, delagtighed og udvikling. Hvis vi skal koble inklusion ind i superhelte-universet, er det ofte således at summen af helheden er større end delene, forstået på den måde at når fjenden/skurken virker uoverkommelig former superheltene nogle bånd/alliancer der gør at de som en samlet enhed kan overkomme de trængsler der forekommer. Så til trods for superheltenes forskelligheder, og at de til tider ikke kan døje hinanden til at begynde med, samarbejder de i sidste ende og finder derved ud af at sammenhold og venskaber kan skabe trivsel gennem leg og læring.

Vores udgangspunkt er netop sammenhold og det, at vi er afhængige af at være en del af et eller flere fællesskaber. Det forekommer desværre i børnehaver at børn bliver ekskluderet og det er det superhelte-universet skal sætte fokus mod; at forhindre at man bliver udelukket fra fællesskabet. Eksklusion sker på baggrund af uoverensstemmelser i forhold til normer, værdier og forventninger.

Anerkendelse:

Netop i vores superhelte-univers har vi fokus på sammenhold og derfor finder vi det vitalt at man kan forstå hinanden ud fra ens egne præmisser, altså anerkende hinanden. Dette indebærer bl.a. at man formår at lytte, at man forstår, at man accepterer og tolererer hinanden, for slutteligt at kunne afgrænse sine personlige holdninger. Derfra muliggøre, at man kan skabe en selverkendelsesproces hos den anden part, men også ved sig selv. I forhold til at lytte så betyder det, at man skal være lydhør, man skal være åben og man skal have andre mennesker på sinde. Dette bliver også et hovedfokus i vores samskabelsesprojekt i og med at vi ønsker at være åbne for de ideer, holdninger og muligheder, som Mdodo kan supplere med. Når man lytter skal man også kunne forstå den anden parts oplevelsesverden. Heri arbejdes der med indre og ydre forståelse, hvilket også kommer i spil i dette projekt. Den ydre forståelse består af sympati og erkendelse hvorved vi tydeligt kan opspore hvilke følelser der alluderes til. Den indre forståelse består af at kunne sætte ord på de følelser, således at man opnår kompetencer til at kunne tyde lignende følelser en anden gang. Det bliver vitalt i vores arbejde, det at vi kan reflektere over processen bl.a. ift. hvad vi fornemmer at Mdodo synes om projektet.  

Trivsel:

Ifølge Bente Jensen som er professor og forsker i den sociale arv, så stiller hun trivsel op i 4 punkter som arbejder refererer til gruppens mening om samskabelse og hvordan dette styrkes.

• At være forbundet i form af tilknytning, at blive set og hørt.
• At blive mødt med respekt, altså anerkendelse.
• At være i bevægelse, herunder (nærmeste udviklings zone), altså udvikling.
• At kunne tage kontrol, altså at have indflydelse.

Bente vurderer, at trivsel handler om hvorledes man kan få sit private- og sociale liv til at hænge sammen, udover dette mener hun også at et stærkt selvværd og selvtillid styrker ens trivsel. Hun mener, at så længe man har en plads i familien trives man deri. Herudover beskriver Bente Jensen de tre former for sundhedsadfærd:

Naturlige sundhedsadfærd:

Den naturlige sundhedsadfærd. Det er naturligt at foretage sunde valg, her er livsstilen forankret i familien og de nære relationer, her er børnene selv bevidste om dette og tager derfor selvstændigt et ansvar for valget.

Kontrollerende sundhedsadfærd:

Den kontrollerende sundhedsadfærd her forefindes det, at det er et dagligt slid at foretage sunde valg og det lykkedes ikke altid lige godt, men man prøver gennem denne sundhedsadfærd at kontrollere sig selv og tilværelsen. Her foretages sunde valg som kompensation eller mulighed for at nå et mål.

Opgivende sundhedsadfærd:

Den opgivende sundhedsadfærd. Her stræber man efter de sunde valg. Skyld og dårlig samvittighed grundet en viden om hvad der skulle til for at leve sundt. Kontra et manglende personligt overskud og manglende sociale ressourcer, betyder at børnenes viden om sundhed og de ‘’rigtige’’ valg er umulige at følge. På grund af dette bliver den opgivende sundhedsadfærd et symbol på mismod.

Kommunikation:

I arbejdet med en kinesisk institution har vi qua kultur- og sproglige forskelligheder valgt at tage udgangspunkt i Batesongruppens teser om kommunikation. Det gør vi for at sikre os den mest utvetydige kommunikation. Det indebærer bl.a. at kommunikationen sker i relationer og derfor vil den oftest være præget af disse. Denne tese underbygges også af Anne-Lise Løvlie Schibbye: “Vi kan ikke forstå den ene part i en relation uafhængigt af den anden. Den ene part får sine egenskaber gennem den anden”. Herudover har vi fokus på at kommunikationen og interaktionen forstås cirkulært, nemlig at relationer og forventninger er lige så indflydelsesrige som indholdet er. Vi vil derfor også have et massivt fokus på at vi kommunikerer på flere niveauer på samme tid og derfor vil vi gøre en dyd ud af at skabe kongruens i vores kommunikation.

Vi bestræber os på at få den bedst mulige professionelle relation, da det er altafgørende for hvordan modtageren af vores kommunikation bliver afkodet – med alt dette som grobund for vores kommunikative formåen så vil vi netop arbejde udfra, at det ikke er muligt, at man ikke kan ikke-kommunikere. Da vores kommunikation udelukkende vil være via videoer i en blog, med henblik på samskabelse er det vigtigt for os at benytte mediet til det fuldeste, komme ud over skærmen og få inddraget vores samskabelses partnere mest muligt for at sikre et godt og givtigt forløb.

Kreativitet/æstetik

I vores film vil vi på bedst mulig vis inddrage børnene, hvor vi vil høre deres meninger og ideer. Derfor skal børnene både arbejde analogisk og digitalt idet at de skal tegne deres ideer og derefter scanne dem ind til os. Vi kunne godt tænke os at børnene tager billeder af deres yndlingssteder i børnehaven. Disse billeder vil blive brugt i vores følgende film. Dette vil skabe en følelse af sammenhæng for børnene, da de ser deres egen institution og deres egne produkter i filmen.
Vi vælger at bruge både det analogiske og digitale felt, da vi vil forsøge at give børnene så mange sanselig indtryk som muligt. Dette er med til at stimulere deres kognitive udvikling og deres sanseapparat. Det pædagogiske personales engagement i arbejdet er vigtigt, da det ofte forudsætter, at børnene bliver præget af deres ageren. Det hele skal foregå i et legende perspektiv, så der bliver frirum til den frie leg og børnenes egne æstetiske udtryksformer.

Vi har ydermere fokus på Maria Montessoris tankegang ift. at bruge de remedier, som man har. Det viser vi bl.a. ved vores superhelts og skurks dragter. Det består af ting som vi allerede har og derved får Mdodo også mulighed for at lave deres videoer ud fra ting som de har i institutionen.

Kultur

I vores samskabelsesprojekt ønsker vi at skabe en kultur som er præget af sammenhold, at man bliver lyttet til ift. ens idéer og at man generelt har en anerkendende tilgang til hinanden. I projektet gør vi det muligt at alle får mulighed for at give udtryk for dets idéer, tanker, behov og ønsker. Herudover får de via et rammestyret undervisningsprincip mulighed for at skabe deres eget præg i dette univers.

I denne sammenhæng kan man bruge modellen om det potentielle rum, som er udviklet af Donald W. Winnicott. Modellen er yderligere udviklet af Malcolm Ross, som mener at vi som mennesker befinder os i to verdener: subjektverden og objektverden.
I denne verden er menneskets tanker og følelser i fokus. Det enkelte menneske har en individuel oplevelse af sig selv som individ, og er adskilt fra det ydre rum.

Objektverden: er det ydre rum, hvor mennesket er i kontakt med andre, som er i den omgivende verden. Denne verden er sanselig og uafhængig af menneskets indre tanker og følelser.

Hvis man ser på kulturen i den vestlig- og østlig verden vil man som ny forældre formentlig blive overrasket over forskelligheden i den pædagogiske tilgang. Kina er fremadstormende ift. viden og uddannelse og er højdespringer i de seneste Pisa-målinger i forhold til akademisk viden m.v., men samtidig viser Pisa-målingen at de kinesiske studerendes trivsel og tilhørsforhold, socialt, til skolen er meget lavt.

Ramme

Vores samskabelsesprojekt tager udgangspunkt i to perspektiver. Vi tager udgangspunkt i dagtilbudsloven for at give Mdodo et indblik i de retningslinjer vi arbejder under i Danmark. I dette samskabelsesprojekt er ønsket fra Mdodo at få idéer til at kunne lære gennem leg og derfor tager vi primært udgangspunkt i §7 i dagtilbudsloven: “Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.”

Herudover har vi valgt at tage udgangspunkt i læreplanstemaerne, da de dermed også kan være nyskabende og nytænkende for Mdodo. Vi vil vha. filmene komme med idéer, som relaterer sig til de danske læreplanstemaer.

I løbet af dette samskabelsesprojekt kommer børnene til at opleve at blive præget af undervisningsprincipper; det rammestyrede. Når vi afsender vores film, så vil det være rammestyret i og med at vi opstiller situationer, som vi ønsker at de skal agere i.

Vi ønsker dog at få idéer og kendskab til hvad de oplever som værende aktuelt og fyldestgørende ift. deres målsætninger. Derved får Mdodo, personalet og børnene rig mulighed for at formidle et svar tilbage til os. Det gør sig gældende både i selve svaret, men også i de medier de ønsker at anvende. Det kan i et anerkende og inklusion præget perspektiv give mulighed for at alle kan deltage trods de forskellige niveauer, men også potentialer som børnene har.

I dette projekt er vores fokus på samskabelse og deraf også fællesskab. Vi har derfor fokus på Per Schultz Jørgensen, som mener, at de sociale aspekter som vi befinder os i er kreeret af fællesskabet og uden fællesskabet vil de sociale aspekter ødelægges. Vi har stort fokus på forskellighed og deraf normer og værdier.

Litteratur

• Auken, G., Liberg, U., & Schou, C. (2010). Fællesskab i forskellighed: specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde. Kbh.: Akademisk Forlag.
• Gravesen, D. T. (Red.). (2015). Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed. Aarhus: Systime profession.
• PISA – PISA. (u.å.). Hentet 25. februar 2019, fra http://www.oecd.org/pisa/pisa-2015-china.htm
• PISA 2015 key findings for Denmark – OECD. (u.å.). Hentet 25. februar 2019, fra http://www.oecd.org/denmark/pisa-2015-denmark.htm
• Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), Pub. L. No. LBK nr 1214 (2018). Hentet fra https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202833
• Kofoed, J., & Søndergaard, D. M. (2012). Mobning: sociale processer på afveje. Kbh.: Hans Reitzel.
• Kina begrænser internetadgang. (2012, december 28). Hentet 28. februar 2019, fra https://www.berlingske.dk/content/item/459389
• Maria Montessori – Artikler – Paedagogen.dk. (u.å.). Hentet 24. januar 2019, fra https://www.paedagogen.dk/artikler/maria-montessori-16663/
• Møller, L., f. 1957-09-14. (2008). Anerkendelse i praksis : om udviklingsstøttende relationer. Kbh.: Akademisk.
• Jensen, B. (2005). Sundhed og s?rbarhed: store b?rns beretninger om sundhed og hverdagsliv. Kbh.: Hans Reitzel.